Kryddersnapsen og du

Zusatztext

Kompendiet er tilbud til ældre studerende, bogorme, nørder og læseheste, der synes, at det kunne være sjovt og interessant at lave deres egen kryddersnaps.Det er en specialitet, som vi kan nyde for dens egen skyld - i modsætning til den almindelige snaps, som traditionelt er indlejret i et frokosthav, der nærmest koger af smagsindtryk.Nydelsen af en velsmagende og rigtigt lavet (og lagret) kryddersnaps placerer den blandt de ædle drikke, såsom cognac, whisky og rom - uden i øvrigt at rynke på næsen af den traditionelle frokostsnaps. Det kræver et vist kendskab til en række forskellige vidensområder, hvis det skal lykkes dig at lave en god kryddersnaps. Det kan du forvisse dig om ved at læse indholdsfortegnelsen. Dem har vi så forsøgt at bringe sammen.

Autorenportrait

Per Vagn-Hansen:Født 1941, har i tidens løb været en del af studentermiljøerne i København og Århus, i Göttingen nær Harzen i Tyskland og i London. Han blev læge i 1969 og i 1982 embedslæge.Han har beskæftiget sig med kryddersnaps i mere end 30 år. Under studierne, og i tiden efter, var han i fritiden havjæger, gast og skibslæge på bl.a. motorbåde og sejlskibe i de danske farvande, især omkring Samsø, men også i Nordtyskland, herunder på Greenpeace flagskibet "Sirius" af Amsterdam. Igennem årene skaffede han sig en solid efteruddannelse i specialet "tandbørstning" (med en morgenbitter), der traditionelt falder ind under skibslægens faste pligter. Interessen for krydderurter og bjæsk, foruden alt det, der er forbundet med dem, førte til meget underholdende møder med sjove, tænksomme og inspirerende originaler. De fleste af dem havde paradoksalt nok ikke à priori behov for en hjertestyrkning - de havde i forvejen meget på hjerte. Det har beriget teksten.Mathias Stilling:Født i 1993, er specialestuderende i retorik ved Københavns Universitet fra 2014.Han har arrangeret Københavns største talekonkurrence, Epideictic Encounter, på Københavns Universitet Amager, samt mindre konkurrencer i Sorø og Odense, og han har erfaring fra Ungdommens Fællesmøde. Mathias har især filet på den sproglige tone i kompendiet og taget sig af de dele af kompendiet, hvor retorikken har særlig betydning.

Weitere Details